Aboriginalpaintings.dk





Metode

Hjem

Galleri

Kunstnere

Udstillinger

 

Om os

Kontakt

Links

 

English

Vores arbejdsmetoder



Australsk aboriginal kunst er et vidt begreb. Ikke kun fordi kunstnerne har deres egen stil men også fordi man ikke kan tale om ét aboriginalt folk. Før koloniseringen var Australien delt op i hundreder af landområder med forskellige sproggrupper, som igen var opdelt i klan grupper. Hver af disse regioner havde deres eget sprog og dialekt og man mener, at der eksisterede omkring 200-250 forskellige sprog. Sprogene kunne være så forskellige som engelsk og dansk.

Ikke overraskende viser kunsten sig da også at være meget distinkt og karakteristisk og forskellig i de mange regioner. Vi har valgt at koncentrere os mest om de dele af Australien, vi kender og arbejder i, nemlig Arnhem Land og Kimberley, i den nordlige og tropiske del.

Vi besøger kunstcentre i øde områder og kommer i kontakt med kunstnerne. Men vi handler fortrinsvis med de lokale centre, der er vel etablerede og organiserede, så der er garanti for at kunstnerne får en fair behandling og pris for deres arbejde. Mange steder arbejder kunstnerne i værksteder på kunstcentrene, hvor de har deres daglige arbejdsplads, materialer og kontakter. Med dét vi sælger følger certifikat for værkernes ægthed og en biografi af kunstneren.












Dreng med pigrokke, som hans far har fanget med spyd. Klik her for at se flere billeder.













Der er en mappe af AIATSIS, som viser det imponerende antal af sprog grupper i Australien før kolonialiseringen. Det kan findes på deres site.